Lektion 2.1 - Lær at spille en E-dur akkord

Lær at spille en E-dur akkord på guitar - guitarundervisning for begyndere

Sådan gribes en E-dur akkord

I denne video lærer du at spille e-dur på din guitar.

Du skal trykke 3 strenge ned for at spille denne akkord og det er lettest at gøre med 3 fingre. Din langefinger trykker ned på a strengen 2. bånd din ringfinger trykker ned på strengen lige under og på g strengen har du din pegefinger.

når du i lektion 3 lærer at spille en a-mol akkord vil du opdage at den gribes fuldstændig ligesom denne akkord, bare hvor alle fingre er rykket en streng ned. Så når du kan spille de her 2 akkorder kan du prøve at skifte mellem dem. først hvor du skifter efter hvert nedslag og så hvor du spiller 4 nedslag før du skifter.

Men for nu skal du koncentrere dig om e-dur akkorden. Samme fremgangsmåde som med de andre akkorder, sørg for at høre efter om alle 6 strenge lyder som de skal, når du griber akkorden de første par gange. Husk at lege lidt med akkorderne og bare spil dine egne rytmer. prøv evt at spille følgende rytme: d d u u d u. den kommer du til at bruge i mange sange