Lær at spille Wake me Up på guitar

Aviciis store hit Wake me Up består af blot 3 akkorder. Sangen er dog alligevel lidt svær, da en af de 3 akkorder er en barré akkord og rytmen er meget hurtig. Det er dog en rigtig sjov sang at øve sig på guitaren med.

Nedenfor gennemgår den humørfyldte Marty Schwartz sangen for dig i videoen og nedenunder kan de se LærGuitar.dks noter til at lære at spille sangen på guitar. God fornøjelse!

For at kunne spille Wake me up på guitar skal du som nævnt kun benytte dig af 3 akkorder og en meget hurtig rytme. Lad os starte med rytmen.

Rytme: ↓ ↓ ↓↑↓↑

Prøv at start med bare at spille rytmen mens du holder for strengene så de ikke spiller ud.

Når du har styr på rytmen, er det tid til at kigge på akkorderne og progressionen i sangen.

Du skal bruge følgende akkorder:

Bm G og D og der er samme akkordprogression igennem hele sangen, så bliver det ikke meget nemmere ;-)

Akkordprogression: Bm G D D

Det vil altså sige at du spiller rytmen igennem en gang på Bm en gang på G og så to gange på D. Herefter er det bare at starte forfra igen og igen.

OBS! Når du skal lære at spille og gribe en barré akkord så er det altid en god idé at starte med at placere din pegefinger henover strengene og herefter de andre fingre. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at pointere, at det er meget vigtigt at du fokusere på at presse ind med din tommelfinger og ikke kun tænker på, at det er din pegefinger du skal presse med. Tommelfingeren bag på halsen er den du skal presse klart mest med! 

Lær at spille wake me up på guitar