5 gode julesange du kan spille på guitar

Det er juletid igen og så skal der selvfølgelig spilles julesange på guitaren. Her finder du 5 gode bud på julesange du kan spille.

julesange på guitaren

Alle de valgte sange er kendte julesange som de fleste kender. De fleste af dem er endda på et niveau, så du som begynder også kan lære at spille dem på guitar.

1. We Wish You a Merry Christmas

En kendt engelsk julesang der består af 6 akkorder og en god begynder rytme. Start evt. med bare at spille nedslag på akkorderne indtil du har helt styr på de mange akkorder og hvornår du skal skifte mellem dem.

Rytme: ↓↓ ↓↑ ↓↓ ↓↑

 Akkordprogression: G – C – A7 – D – B7 – Em og slut af med et nedslag på følgende akkorder: C C D G 

2. Jingle Bells

Jingle bells er en sand jule-klassiker. Sangen er forholdsvis nem at spille på guitaren. Du skal nemlig kun bruge 4 begynder akkorder for at kunne spille hele sangen på guitar.  

Akkordprogression I omkvæd: G – C – G – D

Akkordprogression i vers: G – C – D   

3. Last Christmas

Kan man komme igennem december uden at høre Last Christmas? Wham hittet fra 80’erne er et vaskeægte julehit og sangen er faktisk en rigtig god begyndersang på guitaren. Du skal blot bruge 4 begynder akkorder og en af de mest brugte rytmer på guitaren. Husk en capo på 2. bånd.

Capo på 2. Band.

Akkordprogression: C – Am – Dm – G

Rytme: ↓↓ ↑↑ ↓↑

4. Driving home for christmas

For mig er det ikke rigtig jul før jeg har hørt Driving home for Christmas I radioen på vej hjem til min familie for at fejre juleaften.

Sangen er ikke for nybegyndere på guitaren, da den kræver flere barré akkorder og de fleste af de åbne akkorder man bruger er heller ikke begynder akkorder. Kan du lærer at gribe akkorderne der skal bruges er det dog en fantastisk julesang at spille på guitaren. 

Akkorder til vers:

Amajor9: x-0-6-6-5-7

A: x-0-7-6-5-5 (samme greb som en f-akkord, hvor man holder pegefingeren over den tynde E-streng og B-streng, men bare flyttet op så pegefingeren er på 5. bånd)

Dmaj9: x-x-0-9-10-9

D6: x-x-0-7-7-7

 Rytme: ↓ ↑X ↓ ↑↓ ↓

Akkorder til omkvæd:

C#m – F#m – Bm - E

5. Santa Clause is Coming to Town

Endnu en velkendt julesang som er blevet spillet af et hav af kendte kunstnere: The Jackson 5, Bruce Springsteen, Frank Sinatra mm.

Santa Clause is Coming to Town er en begyndervenlig julesang som består af velkendte åbne akkorder. 

Akkordprogression i vers: G – C – G – C x 2 og så G – Em – Am – D7 – G

Akkordprogression i omkvæd: Dm/ G – C x 2 og så Em/ A – D  x 2 Bemærk: Der spilles 2 takter på Dm og G og så 4 takter på C. Det samme gør sig gældende med Em og A som igen spilles 2 takter hver og så 4 takter på D.