Lær at spille Riptide af Vance Joy på guitar

Riptide af Vance Joy er en Super god og forholdsvis nem begynder sang på guitaren. Det er samme rytme hele vejen igennem sangen og du skal kun bruge 3 akkorder det meste af tiden.

Nedenfor bliver du guidet godt igennem sangen i videoen og under videoen finder du tekstnoter til at lære sangen på guitar.

For at spille denne nemme version af Riptide på guitaren skal du bruge en Capo på 1. bånd.

Du skal bruge følgende 4 akkorder: Am G C og F

Lad os starte med at se på vers og omkvæd af sangen.

Akkordprogression i vers og omkvæd: Am G C C

Rytme: ↓↓ ↑↓↑

Rytmen er den meget brugte ned ned op ned op. Du spiller rytmen igennem en gang på hver akkord fra akkordprogressionen og så kan du spille vers og omkvæd af Riptide på din guitar!

Er du begynder så kan du med fordel starte med at spille enkelte nedslag på hver akkord. Det kan du gøre ved at tælle 1,2,3,4 1,2,3,4 og så slå akkorden an på 1, herefter skifter du til næste akkord i akkordprogressionen og slår an på 1 igen og så fremdeles.  

Udover vers og omkvæd har sangen også en lille bridge sektion. Rytmen er stadig ned ned op ned op, men akkordprogressionen ændrer sig en lille smule, der sniger sig nemlig en F akkord ind til sidst:

Akkordprogression: Am G C F

I stedet for at spille C akkorden an 2 gange skifter du altså til en åben F akkord efter C.

Det er alt hvad du skal vide for at kunne spille Riptide på din guitar. God fornøjelse! J