8 gode guitarsange til sommeren

På Lærguitar.dk er der mere end 45 forskellige sange du kan lære at spille på din guitar. Her kan du finde 8 bud på gode sange som du kan lære at spille denne sommer.

8 gode guitarsange til sommeren

Banana Pancakes – Jack Johnson

Banana Pancakes fra Jack Johnson er en fantastisk afslappende og sjov sang med en typisk Jack Johnson rytme som får en til at drømme sig væk til en strand på Hawaii.

For at kunne spille sangen skal du kunne gribe barré akkorder, da den ikke bruger andet. Det er dog en god sang til at lære at spille barre akkorder.

Believer – Imagine Dragons

Imagine Dragons udgiver I sommeren 2017 deres nye album. En af singlerne til det album er Believer som har en super fed energi og generelt er det bare en rigtig god sang. Heldigvis er den også forholdsvis nem at lære på guitaren. Alt hvad du skal bruge er 3 akkorder og en capo på 1. bånd.

Closer – The Chainsmokers

Closer af the Chainsmokers blev udgivet I sommeren 2016 og blev hurtigt et sommer hit. Sangen er desuden en perfekt begynder sang, da du kun skal kunne spille 3 akkorder.

Galway Girl – Ed Sheeran

Den rødhårede charmør Ed Sheeran har udgivet et nyt album og et af de oplagte hits til sommeren fra hans nye plade er Galway Girl som spilles på de fleste radiokanaler. Sangen har en fantastisk rytme og er rigtig sjov at spille på guitaren. Alt hvad du skal bruge er en capo på 2. bånd og 4 akkorder.

No woman no cry – Bob Marley

Afslappende og rolig sang fra Bob Marley med den velkendte jamaicanske rytme som får en til at slappe af og drømme sig til varmere himmelstrøg. 4 akkorder og et fedt lille riff er alt hvad du skal bruge for at spille sangen på din guitar.

Riptide – Vance Joy

Riptide er en fantastisk lækker sang skrevet og sunget af den australske sanger Vance Joy. Sangens genre indie folk og rytmen passer perfekt til lejrbålet på stranden om sommeren. Du skal kun bruge 4 akkorder og sangen er super god til begynderen og den let øvede. 

Shape of you – Ed Sheeran

Endnu et hit fra Ed Sheerans nye album. Sangen har en rigtig lækker rytme og er perfekt til at sætte lidt gang i sommerfesten med guitaren. For at spille sangen skal du bruge 4 barré akkorder og et fedt lille riff som kører i baggrunden af sangen.

Wonderwall – Oasis

Wonderwall er en guitar klassiker som er perfekt til en hvilken som helst begivenhed hvor man har en guitar. De fleste kender sangen og kan derfor synge med når du spiller og dermed er lagt op til masser af god stemning til sommerfesten eller rundt om bålet på stranden.