Guitar købsguide
Du har besluttet dig for at du vil købe en guitar, men hvilken type kunne du tænke dig og hvilke ting skal du se efter når du skal købe? De spørgsmål besvares nu!
Overordnet set findes der 3 forskellige typer af en guitar, der er en klassisk guitar (spanskguitar), en western guitar(akustisk guitar) og en el-guitar.
Denne side indeholder reklamelinks
Den klassiske guitar er med nylon strenge og er specielt velegnet til fingerspil og klassisk musik. Dens strenge er desuden mindre hårde ved en begynders fingre end fx western guitaren, som bruger stålstrenge. Guitaren er derfor velegnet til begyndere.
Nedenfor finder du 3 gode bud på en spansk guitar til begynderen:
Western guitaren er som sagt med stålstrenge og den er god som allround guitar, da den egner sig til næsten alle stilarter. Den er især velegnet til rock, blues og folk musik.
Fælles for den klassiske guitar og western guitaren er at de begge har hule kroppe, som sædvanligvis består af træ der vibrer og danner lyden uden brug af en forstærker.
Nedenfor finder du 3 gode bud på en western guitar til begynderen:
Den elektriske guitar er det vigtigste instrument i rock’n’roll, men bruges også i andre stilarter fx blues, country og jazz. De fleste elguitarer giver næsten ingen lyd fra sig og skal derfor tilsluttes til en forstærker. Har man først slået elguitaren til en forstærker kan den dog også spille meget højt. Elektriske guitarer er meget bredtfavnende i lyden, og man kan med få effekter ændre en hel del i lyden.
Nedenfor kan du finde et par gode bud på en begynder el-guitar:
Det første man skal tænke på når man køber guitar, er hvilken type musik man vil spille og købe den type guitar der passer bedst til det. Det nytter ikke noget at købe en spansk guitar, hvis man har en indre træng til at spille rock musik. Derfor forslår jeg at man kigger efter en western guitar til at starte med, da den som nævnt tidligere er en god allround guitar, der kan bruges til de fleste stilarter. På western guitaren kan man både træne fingerspil og akkorder og laver man en fejl kan man hører det med det samme, hvilket hjælper en til at rette fejlen. Dette kan være sværere at høre på en elguitar tilsluttet en forstærker.
Er man til klassisk musik, jazz eller flamingo bør man finde sig en spansk guitar. Hvis man bare ved at man vil være en rockstar står der heller ikke noget i vejen for at købe en elektrisk guitar fra start af.
Det vigtigste er at man har det sjovt med at lære instrumentet at kende og spiller den genre man kan lide og får glæde ved at spille.
Prisen:
Der findes guitarer til 400 kr. og der findes guitarer til flere 100.000 kr. Generelt kan man købe en rigtig god guitar for mellem 2500 – 6000 kr. men du kan også få en fin begynder guitar meget billigere.
Der findes efterhånden flere forskellige sider hvor man kan købe guitarer ganske billigt og kvaliteten på disse guitarer er måske ikke ligeså gode som dem til 3000 kr. men de kan godt bruges til nybegyndere. Fx købte jeg selv min første guitar hos Danguitar til ca. 700 kr. og den var helt fin at begynde på. Da jeg så fandt ud af at jeg gerne ville blive ved med at spille guitar og blive bedre valgte jeg, at investerer i en guitar til 3000 kr. Forskellen på disse guitarer lå i materialet, byggekvaliteten og lyden. Min første guitar var dog helt fin og spille på i det første stykke tid og jeg havde den i mere end et år, før jeg købte en ny. Guitaren virker desuden endnu.
Derfor vil jeg ikke nødvendigvis anbefale at gå ud og bruge 3000 kr. på sin første guitar, da man sagtens kan lære at spille på en langt billigere guitar og samtidig finde ud af om det er et instrument man vil blive ved med at spille på. Det ville være lidt trist at bruge 3000 kr. på noget som man måske bruger et par uger hvorefter interessen alligevel forsvinder og man opdager noget andet man hellere vil.
Det skal dog siges at hvis man bare ved at man vil spille guitar og har modet på at blive ved selv om det kan være rigtig svært i starten. Så er det helt sikkert en god investering at gå ud og købe en god guitar fra start af, da kvaliteten, materialet og lyden er bedre og man får derfor mere ud af sit guitarspil.
Spilbarhed:
Guitarer findes i mange former og størrelser så du bør derfor finde en, der passer godt til dig. Størrelsen og formen har stor indflydelse på hvordan en akustisk guitar lyder, mens elguitarer findes i masser af forskellige designs da disse ikke bliver påvirket på samme måde.
Klassiske guitarer har en fast form og størrelse og kan fås i brøkdelsstørrelser fx ¾ eller ½ størrelse som er specielt velegnet til børn. Western guitarer fås i mange former og størrelser. Vær opmærksom på om guitaren glider fra dig og om den måske er for tung. Når du griber en akkord indenfor de 3 første bånd, skal albuen helst have en vinkel på omkring 45 grader. Hvis vinklen er væsentligt mere end det, bør man overveje en mindre guitar eller en guitar med kortere strengelængde. Dette vil en sælger kunne hjælpe dig med. Kan du ikke nogen akkorder, kan du i stedet putte tommelfingeren på bagsiden af halsen og lægge dine andre fingre henover strengene. Læg desuden mærke til om strengene er meget svære for dig at trykke ned og spørg evt. om du kan få nogen tyndere strenge på, hvis det er meget svært at trykke strengene ned. Strengene er generelt lidt svære at trykke ned i starten, men jo lettere de er at trykke ned, des længere kan du øve dig før du får ondt og må holde en pause.
Lyd:
Når du har fundet en guitar så få en sælger eller en ven der kan spille guitar til at spille på guitaren. Få personen til at spille noget der svarer til det du gerne vil spille og lyt til tonerne, sammenlign så lyden med nogen andre guitarer. Nogen hjemmesider har lydklip til deres guitarer, så lyt til disse hvis det er muligt.
Er du på udkig efter en akustisk guitar, bør du overveje at sammenligne guitarer fremstillet af forskellige træsorter. Især guitarer med massivt dæk i forhold til en guitar med finerdæk. En guitar med massivt dæk giver generelt en mere fyldig og varm lyd end en med finerdæk.
Obs: Ved køb af guitarer fra denne artikel kan Lærguitar.dk modtage en provision og artiklen er derfor en sponsoreret artikel. Produkterne i artiklen er udvalgt baseret på research, men webshoppen der linkes til er en kommerciel partner som yder provision ved salg.