Lær at spille Collide på guitar
Howie Days Collide er en smuk og relativ nem sang på guitaren. Alt hvad du skal bruge er 4 akkorder som lyder mere avancerede end de er og en god rytme.
I videoen nedenfor bliver du ført flot igennem sangen, husk capo på 4. bånd. Under videoen kan du læse noter om akkorder og rytme til sangen. God fornøjelse.
De fire akkorder du skal bruge for at spille collide på guitaren er: G , DF#, Em7, Cadd9.
D akkorden kan du spille på lidt forskellige måder. I videoen gribes akkorden an ved at placere ringfingeren på b strengen 3. bånd, langefingeren på g-strengen 2. bånd og pegefingeren på E strengen 1. bånd.
Et alternativ som måske er lidt nemmere hvis du er begynder, er at gribe en normal d akkord men så tage tommelfingeren omkring E-strengen på 2. bånd. Du kan prøve begge greb af og bruge det du bedst kan lide.
Akkordprogressionen er G – D – Em7 – Cadd9 og så forfra.
På hver akkord kan du spille følgende rytme: ↓↓ ↑↑ ↓↓
Det er nok til hele sangen med undtagelse af bridge delen.
Til bridge delen er akkordprogressionen: Em - C – D
I stedet for en rytme så skal vi bruge lidt simpel fingerspil:
På Em akkorden spiller du først 6. strengen så 5. strengen og så 4. streng.
Så skifter du til C akkorden hvor du spiller 5. strengen, 4. strengen og 3. strengen og så slutter du af med at spille et nedslag på D akkorden.
Det er alt hvad du skal kunne for at spille Collide af Howie Day på din guitar. God fornøjelse.