Lær at spille Fast Car på guitar

Fast Car af Tracy Chapman består af 4 akkorder på guitaren og et godt fingerspil til begynderen som har samme rytme igennem hele sangen.

For at spille sangen på guitar skal du bruge en Capo på 2. bånd og du skal kunne spille følgende 4 akkorder: C, G, Em og D. Udover fingerspillet i introen og vers er der også et omkvæd hvor du skal spille normale akkorder.

 

Husk capo på 2. bånd

 

Intro/Vers

 

I introen og versene skal du bruge det samme fingerspil og rytme hele vejen igennem. Du kan dog vælge at varierer en lille smule (se video). Fingerspillet er delt op over 4 akkorder: C G Em  og D. Nedenfor kan du se tabs for fingerspillet. Under disse tabs følger en lille forklaring.

 

 C      G          Em  D

e|----------------|---------------|
B|0h1-0-3---3-----|8---7---7------|
G|0---0-0-----0--|0---0-----0----|
D|----------------|---------------|
A|3---------------|7---5----------|
E|------3---------|---------------|

 

Start med at gribe en normal C akkord, herefter fjerner du pegefingeren. Så bruger du din tommelfinger, pegefinger og langefinger til at spille A(5) B(2) og G(3) strengene på samme tid.

 

Herefter laver du det man kalder et ”hammer on” med pegefingeren på den hånd du griber akkorden med ved at sætte den ned på B strengen så du griber en hel normal C akkord.

 

Derefter løfter du igen pegefingeren fra den hånd du griber akkorden med og slår de B og G strengene an.

 

Herefter skal du så skifte over til en G akkord hvor du dog kun behøver at bruge 2 fingre. En finger til B strengen og en til E strengen. På denne G akkord bruger du så igen din tommelfinger, ring og langefinger til at slå bas strengen (E strengen) samt B og G strengene an på samme tid.

Herefter slå du B strengen an, efterfulgt af G strengen.

 

Nu kommer der så et lidt længere akkord skifte. Nu skal du bruge din pegefinger på 7. bånd (ift. capoen) og din ringfinger på 8. bånd af B strengen. Den akkord slår du så an med de tre fingre vi bruger hele sangen igennem ;-)

 

Tip: Når du skal skifte helt op til 7. og 8. bånd fra G akkorden kan du med fordel bruge din ringfinger som guide, den bliver nemlig på samme streng men skal bare rykkes fra 3. bånd og op til 8. bånd. Det gør det lidt nemmere for dig hurtigt at finde det sted du så skal placere din pegefinger.

 

Når du har slået denne lidt mærkelige Em akkord an, så bevæger du din ringfinger over på 7. bånd og pegefinger til 5. bånd på de samme strenge. Slår de tre strenge an en gang og slutter af med at slå B strengen an efterfulgt af G strengen. – Og så er det bare forfra.

Øv dig godt på dette fingerspil i introen og versene. Når du kan det og det ligger på rygraden så kan du gå i gang med at lære omkvædet. Som vi kigger på nedenfor.

 

Omkvæd Eller bridge som Marty kalder det i videoen

 

Rytme: Takten er i 4 og du kan fx vælge at spille 8 nedslag efter hinanden hvor du tæller 1 & 2 & 3 & 4

 

Akkordprogression: | C | G | Em | D |C Em | D | C Em | D | C D |

 

C G Em og D hvor du spiller en hel takt på de 4 akkorder

 

Herefter spiller du en halv takt på C og Em dvs. du tæller 1 & 2 på C akkorden og tæller & 3 & 4 på Em akkorden. Så de 2 akkorder til sammen udgør en hel takt.

 

Så spiller du en fuld takt på D akkorden efterfulgt af en halv takt på C og en halv takt på Em.

Herefter slutter du af med en hel takt på D efterfulgt af en halv takt på C og en halv takt på D.

 

Det lyder mere forvirrende end det er, her er det nok bedst at se videoen og prøve at følge med i skiftene.

 


Nedenfor har du et samlet overblik over akkorderne du skal spille:

 

| C | G | Em | D |C Em | D | C Em | D | C D |

 

Efter den sekvens er det tilbage til fingerspillet :)